Licensansøgning afvist
De seneste par år har vores strategi bl.a. fokuseret på at forsøge at blive licensklub med effekt fra sommeren 2026. Dette arbejde har medført mange positive tiltag, herunder en styrkelse af trænerteamet ved ansættelse af børne- og ungdomsudviklingstrænere. Vores udmelding har hele vejen igennem været, at det at blive licensklub skulle komme alle i børne- og ungdomsafdelingen til gode og ej heller skulle være for enhver pris.
Efter møde med DBU har vi desvære måttet konstatere, at vi ikke har midler og muligheder for at leve op til licenskravene, hvorfor vi ikke bliver licensklub i denne omgang.
Bestyrelsen vil i første halvår af 2026 vurdere konsekvenserne heraf og beslutte, hvorvidt vi skal forsøge igen ved næste mulighed i 2028 eller sætte licensambitionerne på pause.